Målgruppe
Egely ved Søen er et specialiseret behandlingspædagogisk botilbud for unge og voksne i alderen 17–35 år, visiteret efter servicelovens §43, §107 og §108a. Tilbuddet er målrettet borgere med komplekse psykiske og sociale udfordringer, herunder:
• Autismespektrumforstyrrelser
• Tilknytningsforstyrrelser
• Opmærksomhedsforstyrrelser
• Erfaringer med omsorgssvigt og traumebelastning
Fælles for målgruppen er et behov for en lille, overskuelig og tryg ramme med tæt relationel støtte, struktur og forudsigelighed i hverdagen.
Mange borgere har erfaring med:
• Psykisk sårbarhed og belastning
• Traumer og omsorgssvigt
• Vanskeligheder i relationer
• Social isolation
• Udfordringer med at fastholde bolig, beskæftigelse og stabile relationer
Borgerne profiterer typisk ikke af større tilbud med mange mennesker, skiftende personale og højt tempo, men har bedst udbytte af:
Små og rolige rammer
• Faste og stabile relationer
• Lav stimuli-belastning
• Tydelig struktur og genkendelighed
Funktionsevne og støttebehov
Borgerne har behov for en helhedsorienteret og individuelt tilpasset indsats med fokus på både trivsel og udvikling i hverdagen. Indsatsen omfatter blandt andet:
• Socialpædagogisk støtte i dagligdagen
• Botræning og udvikling af ADL-færdigheder
• Støtte til struktur, døgnrytme og hverdagsmestring
• Støtte i kontakt med kommune, psykiatri og sundhedsvæsen
• Støtte til deltagelse i beskæftigelse, praktik eller aktivitets- og samværstilbud

Målgruppen har potentiale for udvikling, men det forudsætter en indsats, der er:
• Individuelt tilpasset
• Relationsbåret
• Forankret i et trygt, stabilt og overskueligt miljø

Faglig tilgang
På Egely ved Søen arbejder vi ud fra en kombination af flere faglige tilgange, som tilsammen understøtter en helhedsorienteret og anerkendende praksis:
• Kognitiv tilgang
• Kommunikationspædagogisk tilgang
• Ressourceorienteret tilgang
• Anerkendende tilgang
• “De små skridt” som udviklingsprincip
• Social læringstilgang
Den faglige tilgang har fokus på at møde borgeren med respekt, tage udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og arbejde med udvikling i et tempo, der er tilpasset den enkelte.
Metoder i praksis
Den pædagogiske praksis omsættes i konkrete metoder og aktiviteter
i hverdagen. Vi arbejder blandt andet med:
• KRAP (Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik)
• Social færdighedstræning
• Dyreassisteret pædagogik og terapi
• ADL-træning (almindelig daglig levevis)

Hverdagen fungerer som den primære ramme for indsatsen, hvor læring og udvikling sker gennem deltagelse i relationer, aktiviteter og praktiske opgaver.
Naturen og dyrene indgår som en integreret del af indsatsen og fungerer som et fælles tredje i arbejdet med regulering, kontakt og mestring.
Overordnet formål
Formålet med indsatsen er at skabe stabilitet, trivsel og udvikling for den enkelte borger gennem
en struktureret og relationsbåret hverdag.
Der arbejdes med at:
• Styrke funktionsevne og selvstændighed
• Udvikle sociale og personlige kompetencer
• Understøtte deltagelse i hverdagsliv og fællesskaber
• Forebygge sammenbrud og tilbagefald
• Skabe grundlag for videre progression
Tilgang og metoder
Hos Egely ved Søen arbejder vi med en relationsbåret, struktureret og ressourcefokuseret tilgang, hvor tryghed er fundamentet for udvikling.
Den pædagogiske indsats er behandlende – ikke terapibaseret – og tager udgangspunkt i den enkeltes behov, ressourcer og tempo. Vi arbejder med afsæt i KRAP samt en traumebevidst og mentaliseringsinformeret tilgang.
Arbejder med regulering før krav

Skaber tydelig struktur og forudsigelighed

Arbejder med små, realistiske mål

Fokus på progression gennem relation

Natur og dyreassisteret pædagogik
Naturen og dyrene på gården er en aktiv del af indsatsen. De skaber ro, nærvær og mulighed for kontakt uden krav, og fungerer som et fælles tredje i relationen.
Struktur i hverdagen
Hverdagen er bygget op omkring genkendelige rammer og en tydelig struktur. Det skaber forudsigelighed og tryghed, som er afgørende for udvikling.
Samarbejde og dokumentation
Indsatsen tager afsæt i kommunens handleplan og VUM. Vi arbejder med konkrete delmål og dokumenterer løbende udvikling i tæt samarbejde med anbringende kommune.

